I er vores fundament i vores forening. Uden jer, ingen hold. SÅ VELKOMMEN til vores instruktørfællesskab. Vi er glade for at have jer!
Her på siden kan du finde nyttig information, finde link til Conventus samt søge om at komme med på kurser. Er du IKKE instruktør i foreningen, kan du også sende os en ansøgning her på siden.
I Gymnastik & Dans benyttes Conventus som er et medlemssystem. Det er her vi holder styr på alle foreningens medlemmer og kontingenter. Du kan trykke på linket herover og logge dig ind på Conventus. Her kan du se dit holds medlemmer og sende mails til dine gymnaster. F.eks. i tilfælde af aflysning af en træning eller information om opvisning. Har du ikke allerede adgang til Conventus kontaktes Birgitte Noer fra bestyrelsen.
Er man instruktør eller hjælpeinstruktør, finder man nyttig information herunder. KIG meget gerne instruktørfolderen igennem. Den giver svar på mange af de spørgsmål, der unægtelig vil melde sig i løbet af sæsonen.
I Nyvest Gymanstik & Dans har vi et mål om at få alle instruktører afsted på ét kursus i hver sæson. Vi tror nemlig på, at det betaler sig, at blive ved med at uddanne jer og få hevet noget inspiration og viden med hjem til øen og ind i hallen.
Udfyld kursusansøgningen herunder, så sørger vi for at få dig tilmeldt. Vi kontakter dig direkte hvis vi mangler informationer fra dig, og aftaler i øvrigt transport til og fra kursus m.m.
Har du lyst til at være instruktør eller hjælpeinstruktør så hiv fat i nogen fra bestyrelsen eller udfyld ansøgningen herunder.
Vi har mange forskellige hold – måske der er ét af dem som du drømmer om at være med til at undervise på. Det kan også være at du har en ide til et andet hold, som vi ikke tilbyder på nuværende. Vi tager glædeligt imod nye kræfter og nye ideer.