mad og fester

Skal du holde fest eller er du sulten så tag et kig på
Nylars Samlingshus

dem fælles

idrætsforening

På www.nyvest.dk kan du tilmelde dig selv eller dit barn til hold, der hører under Gymnastik & Dans
i Nyvest Idrætsforening. Børn skal tilmeldes med deres egne stamoplysninger.

Generelle oplysninger om foreningen
Nyvest Idrætsforening
c/o Jeanne Gordua           
Kirkevej 6-8          
DK-3720 Aakirkeby          
Web: www.nyvest.dk          
CVR-nr 29874786
Nyvest Gymnastik og Danseafdeling
v/ Jesper Lund Koefoed
Loftgårdsvejen 1
DK–3720 Åkirkeby

Ydelser købt hos Nyvest Gymnastik og Danseafdeling
Ved nogle hold kan der være ekstra ydelser i form af udgifter til redskaber, dragter, rejser eller lignende.
Kontingentbetaling til et hold skal ske som afslutning på tilmeldingsproceduren for at tilmeldingen er
godkendt. Ved kontingentbetaling forpligtiger man sig samtidig til at betale evt. dragtudgifter (opkræves
normalt sammen med kontingentet), såfremt man ikke skriftlig, i forbindelse med tilmelding, har meddelt
bestyrelsen at man ikke ønsker dette tilkøb. Fravalget kan ikke senere fortrydes. Fravalg kan medføre at man
ikke kan deltage i alle holdets aktiviteter. Alle andre ekstraydelser til et tilmeldt hold er frivillige, men
betaling for disse vil ligeledes være forudsætning for at modtage/benytte ekstraydelsen.

Betaling af restancer, om det måtte være fra indeværende sæson eller tidligere, er en forudsætning for at man kan tilmelde sig et hold. Betales restancen ikke, frameldes man holdet og kan ikke deltage i holdes
aktiviteter. Betalt kontingent vil blive brugt til at dække ubetalte restancer – eventuelt overskydende beløb
tilbagebetales.

Moms
Foreningen er en frivillig forening, hvorfor foreningen ikke er momsregistreret. Der er ikke pålagt moms på Nyvest Idrætsforenings ydelser.

Betaling af kontingent og ekstra ydelser til afdelingen Gymnastik og Dans
Du kan betale med følgende kort på hjemmesiden:

  • Visa/Dan-kort
  • MasterCard (herunder Visa Electron,
    Vpay og Maestro). Kortgebyr opkræves ikke.

 

Ved tilmelding til ethvert hold under afdelingen Gymnastik & Dans opkræves der betaling af kontingentet ved tilmeldingen.

Går samme person på mere end ét hold, yder vi 100 kr. i kontingentrabat pr. hold ud over det første hold, som er til fuld pris.

Instruktører i Nyvest Gymnastik & Dans kan selv gå på andre hold i afdelingen, uden at betale kontingent.

Benytter man som instruktør ikke sit eget ”frikontingent” kan det videregives til ét af ens egne børn.

Tillægsydelser så som dragter, betales dog som almindelig gymnast.

Du kan altid se din tilmeldings- og betalingsstatus ved at logge ind på Conventus.

Betalingen sker krypteret, og de indtastede kortoplysninger verificeres af NETS, og kan ikke læses af andre.

Fortrydelsesret
Der vil som udgangspunkt være 14 dages fortrydelsesret, medmindre andet er anført i beskrivelsen om det enkelte hold/aktivitet – dog er der ingen fortrydelsesret på dragtkøb. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter skriftlig aftale med bestyrelsen. En holdtilmelding er personlig og kan ikke overdrages.

På hold med antalsbegrænsning oprettes venteliste. Bliver der plads på holdet sendes en mail til den første på ventelisten, som via et link har 48 timer til at tilmelde sig holdet ved at betale kontingentet og evt. dragt. Sker
betaling ikke indenfor tidsfristen, fortabes ventelistepladsen.

Personoplysninger
Nyvest Idrætsforening er en folkeoplysende forening i Bornholms Regionskommune, som bl.a. modtager
tilskud til drift og aktiviteter. For at opnå dette tilskud indberettes medlemslister bestående af navn, adresse
og fødselsdato på alle foreningens medlemmer til Bornholms Regionskommune. Det er derfor vigtigt at dine persondata er korrekte. Dette er de eneste personlige oplysninger, der videregives til 3. part. 

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt.
indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes.

Levering
Ydelser købt hos Nyvest Gymnastik & Dans leveres ved bekræftelse på e-mail. Når du modtager bekræftelse
på din betaling, anses ydelsen for leveret.

Har du ved tilmelding fravalgt nyheder fra Nyvest Idrætsforening, kan du alligevel opleve at modtage mails via Conventus, som vedrører det hold, som du er tilmeldt.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er gældende for den anførte sæson eller tidsperiode. Priserne er ikke tillagt moms, da vi er en momsfritaget forening.

Ændring af priser og handelsbetingelser
De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af hjemmesiden www.nyvest.dk.

Ansvarsfraskrivelse
Nyvest Gymnastik & Dans og dets indholdsleverandører kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for
anvendelsen af www.nyvest.dk, herunder garanterer man ikke og indestår i intet tilfælde for, at et hold ikke
opfylder brugerens forventninger og behov.

Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af Nyvest Gymnastik & Dans ydelser samt forlade hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Nyvest Idrætsforening som helhed. Nyvest Idrætsforening påtager sig intet ansvar for eventuelle skader eller tab hos brugeren – direkte eller indirekte – som følge af brug af Nyvest Idrætsforenings ydelser på www.nyvest.dk

Brug af billeder
Nyvest Gymnastik & Dans offentliggør billeder og videoer fra arrangementer og aktiviteter i egne trykte og digitale medier. Gennem billeder og videoer fortæller vi de gode historier fra fællesskabet og informerer om arrangementer og aktiviteter.

Offentliggørelsen af billeder på internettet af genkendelige personer er omfattet af reglerne
i Persondataloven.

Datatilsynet skelner mellem to typer af billeder:

  • Situationsbilleder har til formål at vise en aktivitet eller situation. Fx gymnaster til en træning eller til en
    opvisning. Situationsbilleder kan normalt offentliggøres uden samtykke fra personerne på billedet. Dette
    gælder dog ikke, hvis en person kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, fx når billedet bliver anvendt til markedsføring.
  • Portrætbilleder har til formål at vise en eller flere personer, ikke situationen eller aktiviteten. Som
    hovedregel kræver det samtykke at offentliggøre et portrætbillede.

 

Samtykke
Nyvest Gymnastik & Dans offentliggør kun harmløse billeder af personer. Det afgørende kriterium for offentliggørelsen er, at afbildede personer ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket ud fra en normal betragtning.

Medlemmer i Nyvest Gymnastik & Dans giver ved tilmelding tilladelse til, at Nyvest Gymnastik & Dans må offentliggøre billeder og video fra træninger, arrangementer og lignende, hvor medlemmet indgår. 
Det giver man samtykke til, når man tilmelder sig et hold her på siden. Ønsker en deltager et offentliggjort
billede fjernet, hvor vedkommende er på, kan der rettes henvendelse til Nyvest Gymnastik & Dans’ bestyrelse, og billedet vil blive fjernet fra internettet i det omfang det er muligt.

 

Her kan du få et overblik over alle vores hold i Nyvest Gymnastik & Dans for sæson 26/27. 

TILMELDING ÅBNER Lørdag d. 15. august kl. 10.

Det er muligt at komme og ‘prøve-et-hold-af’ de første 3 gange, inden man tilmelder sig eller sit barn. 

På NV Effekt, NV Kombi  Effekt/Yoga og NV Classic er der dog maxantal på, pga. pladsbegrænsning i Spejlsalen. Det er først til mølle princip ved tilmelding. 

OPSTART – sæson 26/27

Uge 34: NV Korpset, NV Flip & Dance Squad og NV Classic

Uge 35: NV Rytme Kompagni 

Uge 37: Alle øvrige hold – bortset fra NV Kombi Effekt/Yoga

Uge 38: NV Kombi Effekt/Yoga

NV FredagsFræs

NV FredagsFræs

Fredag 16.00-17.25 (Nyvesthallen)
NV FredagsFræs er et nyt initiativ, som bygger på frie rammer og ansvar for sig selv og egne børn. Man kan droppe ind i hallen mellem 16.00-17.25. Her hjælpes man ad med at åbne springgraven, få gang i musikken (bare rolig, der er nogen i hallen som ved hvordan man gør). Der er frit lejde til at slæbe redskaber frem og tilbage, og du kan tage hele din familie med. Kom og leg 🥳 TOVHOLDERE: Anna Høck Tøt, Ann-Sofie Munk Jensen, Betina Møller, Claudia Kollert og Emma Kromann
NV Ramasjang

NV Ramasjang

Torsdag kl. 16.15-17.10 (Nyvesthallen)
NV Ramasjang er et gymnastikhold for de mindste, som hver især må have én voksen med sig inde i hallen. Hver gang vil der være musik, motorik- og/eller sanglege som arrangeres af instruktørerne. Og med hjælp fra forældre og børn skaber vi en stor redskabsbane og legestationer, som på forhånd er planlagt af instruktørerne. Til sidst pakker vi i fællesskab op igen 🙂 Målet er at skabe masser af glæde og motorisk udvikling hos børnene 🥳 OBS.: Når man er 4 år, har man mulighed for at vælge både Ramasjang og Ultra. Det er helt op til forældre at vurdere hvad der passer bedst 🙂 INSTRUKTØR: Andrea Christensen, Stine Dam Mattsson, Anette Vinberg Mattsson og Michella Christiansen
NV Ultra

NV Ultra

Tirsdag kl. 16.15-17.15 (Nyvesthallen)
NV Ultra er et gymnastikhold for børn som ønsker at gøre gymnastik uden far eller mor. Her hører vi høj musik, hopper, danser, leger, løber, synger og udfordrer os selv på redskabsbane. Forældre er meget velkomne til at sidde i cafeteriaet under træning eller på bænken inde i hallen. En hjælpende hånd med redskaber tager vi også meget glædeligt imod. Til foråret laver vi opvisning i Nyvesthallen 🥳 OBS.: Når man er 4 år, har man mulighed for at vælge både Ramasjang og Ultra. Det er helt op til forældre at vurdere, hvad der passer bedst 🙂 INSTRUKTØRER: Maria Løvenstrøm og Trine Rasmussen HJÆLPEINSTRUKTØRER: Josephine Albæk Chabert-Hansen, Laura Kollert og Sofie Sommer Petersen
NV ReKrudterne

NV ReKrudterne

Onsdag kl. 16.00-17.15 (Nyvesthallen)
NV ReKrudterne er et fællesskabshold for 0.-1. klasse, hvor man både laver rytmegymnastik og springgymnastik. Det er en blanding af leg og gymnastiklæring, som både foregår med og uden redskaber. Til foråret laver vi opvisning i Nyvest og i Aakirkebyhallerne🤸‍♀️ OBS.: De første tre træninger er forældrene meget velkomne inde i hallen, og herefter henviser vi til cafeteriet ☕️ INSTRUKTØRER: Michael Pihl Lundberg, Maria Løvenstrøm og Ida Søborg HJÆLPEINSTRUKTØRER: Monica Harboe Pihl, Olivia Pihl, Astrid Kromann, Ida Harboe Larsen og Freja Kragbæk
NV aSPIRanterne

NV aSPIRanterne

Torsdag kl. 17.15-18.25 (Nyvesthallen)
NV aSPIRanterne er et fællesskabshold for 2.-3. klasse, hvor man både laver rytmegymnastik og springgymnastik. Her er høj musik, masser af leg og så er der rig mulighed for at lære og øve sig på gymnastikkens grundelementer med og uden redskaber. Til foråret laver vi opvisning i Nyvest og i Aakirkebyhallerne. 😃 INSTRUKTØRER: Annika Smedegaard, Laura Lucia Løvenstrøm og Marie Knudsen HJÆLPEINSTRUKTØRER: Peter Koefoed, Laurits Sommer Pedersen, Linette Skov Lintrup, Molly Lintrup, Alisia Sevel og Vigga Kofoed Hansen
NV Korpset

NV Korpset

Mandag kl. 16.10-17.35 (Nyvesthallen)
NV Korpset er et fællesskabshold, for 4.-5. klasse. Hver træning starter ud med at lege, lave opvarmning og måske der skal øves fællesserie. Anden del af træningen, fordeler holdet sig i to, hvor man enten fordyber sig i spring eller i rytme. Vi skal selvfølgelig også lave en fed opvisning til foråret! 👏 RYTME-INSTRUKTØRER: Olivia Kibernich Nielsen SPRING-INSTRUKTØRER: Liva Fuglsang, Fredrik Fuglsang og Mille Kromann Myhre VOKSEN-HJÆLPERER: Michala Marcher (Rytme) og Helle Fuglsang (Spring) HJÆLPE-INSTRUKTØRER: Anders Nielsen, Elias Andersen og Benjamin Marcher
NV Flip & Dance Squad

NV Flip & Dance Squad

Mandag kl. 17.45-19.45 (Nyvesthallen)
Er du klar til en sæson fyldt med energi, grin, fede spring og masser af dans? NV Flip Squad og NV Dance Squad går sammen og bliver til FællesSquad – et stort opvisningshold for 6.-9. klasse, hvor fællesskab, udvikling og fede oplevelser er i centrum. På NV Flip & Dance Squad kombinerer vi det bedste fra begge verdener 👏 Vi satser på at lave en overnatning i løbet af sæsonen med en lille egenbetaling 😊 🤸‍♀️ SPRINGSTRUKTØRER: Emma Kromann, Marius Nielsen, Morten Stouby Jæger og Anders Nielsen 🤸‍♀️ RYTMEINSTRUKTØRER: Camille Hjort Mortensen, Amanda Harslev og Therese Kofoed 🤸‍♀️
NV Classic

NV Classic

Onsdag kl. 16.05-17.15 (Spejlsalen)
NV Classic er et nyt hold for rytmegymnaster (6.-8. klasse) som ønsker at dygtiggøre sig teknisk indenfor klassisk gymnastik. Her vil der blandt andet blive nørdet basis balletteknik, tyngde, flow og selvfølgelig serier til et flot opvisningsprogram. Celiiah og Anastasia glæder sig til at tage imod jer oppe i Spejlsalen 🥰 OBS. der er max plads til 16 personer. Først til mølle princip ved tilmelding 🙂 INSTRUKTØRER: Celiiah Lee og Anastasia Sevel
NV Rytme Kompagni

NV Rytme Kompagni

Onsdag kl. 17.30-19.25 (Nyvesthallen)
NV Rytme Kompagni er et hold, hvor vi ønsker at udfordre indenfor rytmisk gymnastik. Vi vil træne for at dygtiggøre hvert enkelt gymnast samtidig med, at vi skaber et spændende opvisningsprogram 🥰 Forvent træninger som vil bære præg af, at vi lærer igennem serie- og programtræning. Forvent sved, trickstræning og samarbejds- øvelser 🙂 Aldersgrænse: 9. klasse + 👊 INSTRUKTØRER: Alma Brucz og Clara Funch
NV RytmeNørd

NV RytmeNørd

Torsdag kl. 18.30-20.25 (Nyvesthallen)
NV RytmeNørd er et rytmisk opvisningshold, som søger balancen mellem grundgymnastik og teknisk nørderi vs. tricks og moderne bevægelsesmønstre. Fællesskab, julefrokost, tid til spas og løjer trumfer dog til enhver tid de gymnastiske ambitioner på dette hold 🥳 Om dragt og redskab: På RytmeNørd har vi tradition for at have den samme dragt to år i træk. Det betyder, at man kan forvente en udgift til dragt, på op til 775 kr., hvis man ikke gik på holdet sidste sæson. Hertil har vi også tradition for at arbejde med et redskab, og alt efter hvilket redskabsvalg vi lander på, kan der komme en merudgift hertil. Aldergrænse: 19 år + 👊 INSTRUKTØRER: Isabella Marckmann Hansen og Mathilde Dahl Hansen
NV Regimentet

NV Regimentet

Tirsdag kl. 17.30-18.55 (Nyvesthallen)
NV Regimentet er et hold for øens modne gymnaster. Det er et hold hvor vi sætter en dyd i en dyb bredstående, vi er opdraget med klassiske svingserier, og så elsker vi flotte opstillinger og god indmarch. Du skal gå her hvis du vil have det sjovt og seriøst på samme tid 🥰 Om dragt og redskab: NV Regimentet har en stolt dragt-tradition med dragtudvalg og godt med medbestemmelse fra holdets medlemmer. Nogle år genbruges dragten fra forrige sæson og andre købes der nye dragter. I denne sæson forventer vi at købe ny dragt og redskab - og der skal derfor forventes en merudgift på ca. 500 kroner. Aldersgrænse: 35 år + 👊 INSTRUKTØR: Sarah Westh
NV Retræte

NV Retræte

Mandag kl. 10.30-11.55 (Nyvesthallen)
Et rytmisk gymnastikhold med tilpasset træning, hvor alle muskler og led bliver rørt. Vi slutter af med udstræk og afspænding. (Aldersgrænse: cirka 65 år + 👊) INSTRUKTØRER: Birgit Hjort og Anne-Sofi Christiansen
NV Sjakket

NV Sjakket

Tirsdag kl. 19.00-20.25 (Nyvesthallen)
NV Sjakket er et træningshold for mænd, hvor det handler om at få gang i kroppen, få styrket musklerne og mærke at pulsen stiger, og at det over tid kan føles helt rart. Vi afsætter også tid til at slukke tørsten i cafeteriaet efter træning. Den del er dog helt frivillig, i modsætning til den disciplinære træningsform inde i hallen 💪 Aldersgrænse: 35 år + INSTRUKTØR: Thomas Garfort
NV Effekt

NV Effekt

Torsdag 17.15-18.15 (Spejlsalen)
Effekt er funktionel træning, som udføres langsomt og kontrolleret. Øvelserne forgår både stående og liggende på en måtte, hvor vi styrker kroppens muskler, udholdenhed, balance. Medbring gerne måtte. Vi vil bruge redondobold og elastik i løbet af sæsonen. 👆 OBS.: Max. 16 stk.👆 INSTRUKTØRER: Anne-Sofi Christiansen
NV Kombi Effekt & Yoga

NV Kombi Effekt & Yoga

Onsdag kl. 17.30-19.00 (Spejlsalen)
NV Kombi Effekt & Yoga er som navnet fortæller en kombination af to træningsformer: effekt som handler om funktionel træning og yoga, hvor man bliver lang tid i de samme stillinger og har fokus på blandt andet vejrtrækning. Halvanden times træning med to dygtige kvinder. 👆 OBS.: Max. 16 stk. 👆 INSTRUKTØR: Majken Svendsen og Anne-Sofi Christiansen
NV Veteranerne (Frisk motion på gulv og stol)

NV Veteranerne (Frisk motion på gulv og stol)

Mandag kl. 09.00-10.00 (Nyvesthallen)
NV Veteranerne er et hold for de som har levet længst, eller de som har brug for en skånsom og rolig træningsform. Her kan man enten vælge at lave gymnastik fra gulv eller på stol. Vi træner balance, styrke og smidighed, og vil i løbet af sæsonen bruge måtter, bolde, elastikker og karklude. Vi glæder os til at se jer 🙂 INSTRUKTØRER: Birgit Sonne & Anne-Sofi Christiansen
NV Instruktørhold

NV Instruktørhold

Sæson 26/27
Skal du være instruktør eller hjælpeinstruktør skal du registrere dig her. Uanset om du har været det før eller det er første gang. Tryk på 'Tilmeld' herunder og følg vejledningen 👊