Nyhedsbrev september

Så blev det endelig september og vi glæder os til at komme i gang igen.

Sidste sæson stoppede jo noget brat pga. corona og uden den store finale, som opvisningerne for mange af holdene jo er. Det håber vi at vi i denne sæson kan tage revanche for.

Corona har jo som bekendt ikke sluppet sit tag i landet og der er selvfølgelig forskellige restriktioner vi skal leve op til.

Vi har jo alle igennem det sidste halve år vænnet os til mange af hovedreglerne såsom at holde afstand og at bruge håndsprit. Det er nogle af de elementer vi nu skal prøve at få ført med ind i hallen og benytte os af når man er til gymnastik.

Vi er i gang med at finde løsninger og metoder til hvordan det kan foregå og der kan sagtens ske ændringer undervejs, så vi kan få det til at fungere på en god måde. Retningslinjerne bliver jo også løbende ændret, så derfor kan der også ske justeringer løbende. Vi vil selvfølgelig informere gymnasterne løbende i gennem sæsonen.

Som I måske har set på vores Facebook side, så søger vi fortsat med lys og lygte efter instruktører til flere af vores hold.

Det har i år vist sig at være ekstra svært at finde instruktører, men vi er stadig optimistiske og håber at det løser sig i den sidste ende, så vi fortsat kan tilbyde gymnastik til alle aldre. Så har du lyst til at blive en del af Nyvest gymnastik og dans - eller kender nogle der har - så kontakt Ann-Katrin Cordua på sms 23455258.

 

Naturtræning startede op midt i august og fortsætter til og med uge 37. De mødes ved Nyvest centeret hver mandag kl. 16 og går ned i præsteskoven hvor naturens rum bliver brugt til træning og leg, kondition, styrke, balance og stabilitet. Det slutter igen kl.17.15. Alle er fortsat velkomne til at møde op.

Nyheder fra gymnastik og dans

17 Apr 2024

SHOG-holdet har overnatning fra lørdag d. 25/5 kl. 12.45 til søndag d. 26/5 [ ... ]

Læs mere...
20 Feb 2024

Vi gentager succesen fra sidste år og holder igen i år caféfest efter opvisningen [ ... ]

Læs mere...
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31