Et nyt redskab i hallen - Et Airfloor

Nyvest viser igen nye veje

Som én af de allerførste foreninger i Danmark, har Nyvest Gymnastik og Dans med investeringen i et nyt Airfloor, sat gang i en ny udvikling for gymnastikken på Bornholm.

Airfloor’et er et luftpudegulv på over 150 m2, som giver mulighed for alle mulige øvelser – uden hensyntagen til at man skal holde sig på en smal tilløbsbane.

DSC 1708

 

Airfloor er indtil nu blevet brugt af springkonkurrencehold, hvor man ved specielle stævner - de såkaldte FaceOff Camps – har udfordret hinanden holdmæssigt i vilde spring og koreografier, som skal få publikum til at syntes bedst om netop deres hold – en slags ”undergrundsgymnastik”.

Mange kan være aktive på én gang på gulvet og inspirere hinanden gymnast til gymnast og ikke bare stå og vente i en kø, på at det bliver deres tur

Mange andre end springere vil også kunne få glæde af måtten. Vores samarbejde med flere folkeskoler omkring uddannelse af idrætslærere, vil nu kunne udvides til også at give skolebørn, der ikke tidligere har været motorisk aktive, en oplevelse af lethed og styrke, på en sikker og tryg måde. 

Børnehavebørn, ældre, motorisk udfordrede personer m.fl., vil også kunne få stor glæde af at benytte AirFloor’et, der vil give en øget bevidsthed om balance og kropsbevidsthed.

Også en forårsaktivitet som Åbent Spring og Leg i Nyvest, ser frem til de nye muligheder.

Vi håber også at andre udenfor vores idrætsforening, har lyst til at komme og bruge de nye muligheder i Nyvest. Da gulvet er over 150 kvadratmeter stort og vejer knap 500 kg, kommer gulvet til at være i Nyvest Hallen og kan ikke udlånes.

Det har været en stor økonomisk mundfuld at gabe over, da bruttoprisen for det hele, er over 220.000 kr. Men da det er et demo-gulv, har vi fået en betydelig rabat og vi er også rigtig glade for den støtte vi har fået af DGI og DIF’s foreningspulje samt fra Axel Sørensen A/S.

 

Nyheder fra gymnastik og dans

19 Apr 2019

I år tilbyder vi både ”Åben leg” og ”Åben spring” i Nyvest. Det er [ ... ]

Læs mere...
11 Apr 2019

Nyvest viser igen nye veje

Som én af de allerførste foreninger i Danmark, [ ... ]

Læs mere...
02 Apr 2019

DGI har et godt tilbud til juniorgymnaster og instruktører samt udvalgsmedlemmer, [ ... ]

Læs mere...
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30