Nyhedsbrev februar

Vi minder om at vi har medlemsmøde i Gymnastik og Dans tirsdag d. 4. februar kl. 19.45.

Som det fremgår af navnet så er mødet for alle medlemmer af Gymnastik og Dans, men forældre til medlemmerne er selvfølgelig også meget velkomne.

Så mød op og hør hvad der rør sig i afdelingen.

Hvis du har noget du har undret dig over eller har nye ideer til bestyrelsen, vil det også altid være velkomment.

 

Sæsonen er ved at gå ind i den sidste intense fase og gymnasterne glæder sig til at vise hvad de har lært i løbet af året. Så hvis det ikke allerede er noteret i kalenderen så reserver lørdag d. 21. marts hvor der er lokalopvisning i Nyvest centret.

De fleste af vores hold deltager også weekenden efter d. 28-29. marts til DGI’s forårsopvisning i Aakirkeby hallerne. Vi kan desværre ikke sige hvilken dag og tidspunkt de enkelte hold skal på gulvet endnu. Det meldes ud så snart DGI har fået deres program på plads.

Til Folkemødet skal vi igen i år passe P-pladserne. Bilerne skal dirigeres på plads, så der kan blive plads til alle de glade folkemøde-deltageres biler. Det er en opgave der giver gode penge til afdelingen. Penge som vi kan bruge på gymnasterne og det er jo dejligt.

Vi skal derfor bruge en del hjælpere som P-vagter d. 11. til 14. juni. Ved at donere 3 timers arbejde, hjælper I med til at vi kan købe et nyt springredskab, sjippetove eller andet godt til gavn for alle gymnasterne.

Vi vil derfor i løbet af foråret bede om jeres hjælp til opgaven J

Til slut vil vi gerne byde Martin velkommen som ny centerleder i Nyvest. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med ham, det bliver forhåbentligt godt og langvarigt.