Uddrag fra Skytte og gymnastiks første 125 år af Christian Dahl
Kredsens oprettelse samt arbejdet i de første år.
Det nøjagtige tidspunktfor kredsens oprettelse kan ikke opgives, men dette har rimeligvis været i 1867 eller i begyndelsen af 1868, idet kredsen, som foran nævnt, var i virksomhed ved dannelsen af Amtsskytteforeningen den 19 september 1868, og var ved denne lejlighed repræsenteret ved sin formand.
I 1868 og fremefter gennem årene, omfattede kredsen både Vestermarie og Nylars og frem til ved århundredeskiftet, men herom senere.
Kredsen bestod af 2 afdelinger med i alt 38 skytter, og den havde øvelses-
Plads ved Vestermarie og Nylars kirker, øvelserne bestod den gang væsentlig i eksercits, løb, spring, gymnastik og marchture, skydningen førte i begyndelsen en ret beskeden tilværelse, vel tildels på grund af mangel på geværer, disse var i de første år, modtaget som lån fra hæren og bestod for en væsentlig del af geværer af Prøjsisk model, der blev benyttet til eksercits, samt enkelte forladerrifler af model 1829 og 1831, først noget op i halvfjerdserne blev det mere almindelig med bagladerrifler, men måske har også mangel på ammunition og prisen på denne, været årsag til at færre deltog i skydningerne.
I 1869 har kredsen 48 skytter, der skydes i alt 316 skud, hvilket kun er 6 ¾ skud i gennemsnit pr. skytte og et gennemsnitpoint af 1,5.
Der har på hele året kun været 3 øvelsesdage i skydning, medens der har været 20 øvelsesdage for andre øvelser.
Skydningen foregik på 100 – 200 og 300 alen og højeste point der kunne nås pr skud var 5 og det laveste for træffere var 2 points.
Øvelserne var dette år påbegyndt den 4 april.
Den 25 september 1869 afholdt Amtsskytteforeningen sin første skyttefest, og skydningen foregik i Vestermarie på banen der lå ca. på stedet hvor den nuværende bane ligger, medens de øvrige øvelser foregik lidt længere mod vest.
Ved denne skyttefest blev 6. kreds nr. 4 i skydning med 4,5 point i gennemsnit. Kredsen mødte med 41 skytter og 4 af disse fik præmie:
6 præmie Georg Andreas Hansen 11 point 1 sæt lædertøj
12 –”- Viktor Engell 10 point Holbergs komedie
20 -- Otto Poulsen 9 point 1 Rejsetaske
27 -- Niels Clement Nielsen 9 point 1 Cigarfutteral
Der blev afgivet 3 skud pr. Skytte.
De opnåede resultater var vel ikke store, men når kredsen opnåede at blive nr. 4 af 8 deltagende kredse, må det dette dog betragtes som pænt, når hensyn tages til, at det var første gang at kredsen deltog i konkurrence og med et stort antal skytter.
De andre øvelser bestod i 200 alen løb, spring over en 6 fod bred grøft, 200 alen løb , spring over 3 fod højt gærde 200 alen løb og derefter overstigning over en 8 fod høj væg.
Øvelserne blev udført umiddelbart efter hinanden, i kredsvis og med gevær. 6. kreds deltog, men opnåede ikke præmie. Nr. 1 blev 4. kreds. Nexø nr.2. 1. kreds Rønne nr. 3, 8.kreds Pedersker, der fik en kasse cigarer i præmie.
Desuden var der hurtigløb over 600 alen og her fik Andreas Peter Thorn
6. kreds 2. præmie , et overtørklæde.
Lidt over middag var disse øvelser tilendebragt og skytterne marcherede til Christianshøj, hvor festen fortsatte med faneindvielse og præmieuddeling.
I 1870 afgik løjtnant Landschoff som kredsformand, og i hans sted løjtnant Engell, Smedegård Nylars , medlemstallet var i dette år 50 stk., og steg i 1871 til 55 aktive medlemmer, og desuden var der måske lige så mange bidragsydere. Kredsen opnåede dette år 4,86 point i gennemsnit ved amtsskydningen.
Årene derefter var der dalende interesse og 6 til syv år sov kredsen en tornerosesøvn. I 1894 kom nye kræfter til og kredsen opblomstrede på ny med 33 medlemmer.
Ved generalforsamlingen den 30 marts 1899 forelå en anmodning fra en del mænd i Nylars og sydlige del af Vestermarie om at få oprettet en afdeling af kredsen i Nylars eller sydlige den af Vestermarie, da afstanden fra den kant af øen og til den gamle skydebane vanskeliggjorde deltagelse. Anmodningen blev med glæde efterkommet og det bestemtes at den gamle kreds skulle betegnes med A og den nye med B, men at den fælles betegnelse var 6 kreds.
Bestyrelsen kom til at bestå af J. Kofoed som formand og Mejeribestyrer Hansen Lobbæk som kasserer. Der blev anlagt en ny skydebane på Bakkegårds grund og der blev skudt ud over havet.
På kredsens gamle bane blev der lavet store forbedringer da tilgangen af skytter steg voldsomt og kravet om behagelige forhold skulle foretages, der blev anskaffet 3 nye hejseskiver samt bygget et stort skydehus.
Denne udvidelse kostede mange penge, for at skaffe en del midler, blev der i foreningen Vestermarie forsamlingshus afholdt en basar der indbragte 110 kr. til kredsen.
Antallet af skytter i dette år steg til 101. På generalforsamlingen 5 maj 1900 blev man enige at den store afstand mellem de 2 afdelinger var for stor og medlemmerne ikke kendte hinanden, og man enedes om at udskille kreds B til 15. kreds Nylars.
6. kreds fortsatte med J . Kofoed som formand og Hans Juul som kasserer.
I 1908 deltog 6 af kredsens medlemmer ved Landsskyttefesten i Silkeborg hvor Valdemar Sjøgren blev nr. 3 i hovedskydningen på 200 meter og fik en 8mm riffel i præmie.
I årene 1900 til 1917 har kredsen vunder en faneplade ved amtsskytte festerne alle årene i træk.
I 1922 forelå fra Jagtforeningen et andragende om tilladelse til at benytte skydehuset ved afholdelse af jagter i plantagen, at indbetale et kontant beløb til dækning af en del af udgifterne ved opførelse af et nyt skydehus, og det gamle blev flyttet så det kunne bruges til opbevaring og køkken. På bestyrelsesmødet blev det bestemt at jagtforeningen skulle betale 600 kr. for at benytte huset de næste 10 år, det er senere blevet forlænget flere gange.
23. marts 1923 blev skydebanen bestemt til at være 10 baner, og tømmer og brædder blev købt på en strandingsaktion i Rønne og medlemmerne lagde heste og mandskab til at transportere det til skydebanen, samt udførelsen af skydeanlægget.
Skydehus og baner løb op i et beløb på dengang 4004,46 kr., de penge havde kredsen ikke, så man fik et lån af Hans Pedersen ved kirken på kr. 2000 med afdrag når kredsen var i stand til at tilbagebetale, blev over en 10 årig periode tilbagebetalt efter at et medlem forærede 500 kr.
GYMNASTIK og IDRÆT.
Hvad angår gymnastik og idrætsøvelser i de første 25 år foreligger der ikke oplysninger, men at der har været gymnastik er sikkert nok, da der før fandtes 1 hest og 1 springbræt fra den tid.
Det var først efter at der i 1898 var bygget forsamlingshus i Sognet, at der kunne gøres et arbejde for denne sag ,og efter mange forhandlinger med forsamlingshusets bestyrelse lykkedes det at få tilladelse til at benytte dette.
I foråret 1900 afholdtes den første gymnastikopvisning. Tilslutningen var god, Adolf Hansen var leder af holdet.
I 1903 deltog der 35 karle 17 piger og en del drenge.
I 1917 og 18 var der ingen indendørs træning på grund af manglende belysning.
1938 lod kommunen det nye forsamlingshus opføre. Kommunen havde tilbudt gymnastiktræning hver tirsdag fra kl. 16 til 22 fra 15. november til 2. april for en pris af 125 kr. for opvarmning af salen. Så hed det, at når termometeret om formiddagen KL 10 viste minus 4 grader skulle salen varmes op til + 4 grader, for koldt brusebad skulle betales 2 øre, dog ikke under 1 kr. og 50 øre pr. gang, for varmt brusebad 5 øre eller mindst 3,50 pr. gang, af lys måtte der benyttes højst 4 lamper.
Årene efter satte godt gang i gymnastikken, især børneholdene voksede til et stort antal.
Folkedans blev populært for såvel voksne som børn i årene fremover.
Efter at den frie idræt var kommet rigtigt i gang meldte kravet sig om en større og bedre idrætsplads. Det blev overvejet at finde en plads der lå lidt mere centralt i kommunen, men den tanke blev igen opgivet, da det i mange tilfælde var en fordel at have det hele samlet på en plads og efter forhandling med formanden for udmarkskassen og plantør Christiansen, opnåedes ved deres velvilje, at få lov til at udvide den gamle idrætsplads imod øst. Denne udvidelse på begyndtes i 1938 og fuldført i 1939, og arbejdet med planering udførtes gratis af medlemmerne, ligesom også al kørsel med flytning af jord, udførtes gratis af medlemmer der havde hestekøretøjer.
Efter at arbejdet var tilendebragt, har kredsen en god idrætsplads for de unge at samles til træning og konkurrence, og en glæde for sognes beboere at samles til fest.
Ved indvielsen blev en stor sten som lå ude på idrætspladsen flyttet og indhugget dette vers For fædres virke
For ungdom id
’ vi satte bauta
For sene tid.
Der blev indsamlet et beløb mellem 80 og 90 kroner af sognets beboere til en ny fane , da den kostede 110 kr. måtte foreningens kasse
spæde de sidste penge til, og nogle piger broderede foreningens navn og logo som er kongemindet på den nye fane.
Landsforeningen havde vedtaget at der skulle laves 3 selvstændige regnskaber for skytter, og gymnastik, og idræt blev det vedtaget på generalforsamlingen at dette gjorde sig også ude i foreningerne
Kort tid derefter kom bueskydning med på programmet.
Christian Dahl